Efterårsgryde

Prøv denne nemme og dejlige gryderet med saftig kylling og bacon i en krydret flødesauce med tomater og champignon. Top den evt. med karamelliserede perleløg og server med en luftig kartoffelmos - det er simpelthen bare den herligste hyggemad, når efteråret melder sin ankomst.

Ingredienser ( 4 personer )

Efterårsgryde

  • 4 stk. kyllingebryst
  • 1 pakke bacon i tern
  • 1 spsk smør
  • 1/4 ltr piskefløde
  • 2-3 løg (fintsnittede)
  • 2-3 fed hvidløg (knuste)
  • 500 gram champignoner (skåret i kvarte)
  • 1 dåse flåede tomater
  • 1 stk hønsebouillonterning
  • 1 tsk tørret oregano
  • 1 tsk tørret timian
  • 1 tsk tørret rosmarin
  • Lidt cayennepulver
  • 1 tsk røget paprika
  • Lidt salt og friskkværnet peber til at smage til med
  • Fintsnittet persille til drys

Kartoffelmos

  • 2 kg kartofler (egnet til mos)
  • Ca 1/2 dl mælk
  • 1 spsk smør
  • Lidt salt og friskkværnet peber til at smage til med
  • Fintsnittet persille til drys

Karamelliserede perleløg

  • 1 pose perleløg (fra frost)
  • 1 spsk sukker
  • 2 spsk smør

SÅDAN GØR DU

  1. Rist bacon godt af på en tør pande og læg den herefter over på en tallerken.
  2. Steg kyllingen i baconresterne, tilsæt krydderier, de flåede tomater, lidt vand og lad det småsimre.
  3. Steg imens champignonerne på en pande med smør. Tilføj de fintsnittede skalotteløg og hvidløg og lad dem stege med til de er klare, men uden at de tager farve. Tilføj blandingen til kyllingen og hæld fløde ved. Lad det koge godt igennem og smag til.
  4. Lav de karamelliserede perleløg ved at stege perleløgene i smør, drys med sukker og lad dem karamellisere. Fordel dem over den færdige efterårsgryde.
  5. Kog kartoflerne uden salt, dræn dem grundigt for kogevandet og mos dem med mælk og smør, til mosen opnår den ønskede konsistens. Smag mosen til med salt og peber.
  6. Drys både gryderet og kartoffelmos med frisk persille inden servering.

Opskriften er udviklet i samarbejde med Majspassion.

Prøv også denne lækre mexican style mac' n cheese! So warm and comfy...